Ballerup Campus

Om DTU Engineering Technology

DTU Engineering Technology holder til på Ballerup Campus og er et institut på DTU. Vi arbejder med teknologimplementering i praksis inden for et bredt spektrum af ingeniørfagligheder og spiller en stor rolle i uddannelsen af diplomingeniører og i udbud af efter- og videreuddannelse på DTU.

DTU Engineering Technology understøtter DTU's ambition om at levere Europas bedste diplomingeniøruddannelse. Instituttets medarbejdere står bag næsten 300 kurser på DTU's diplomingeniøruddannelser hvert år.

Instituttet arbejder med teknologimplementering i praksis inden for et bredt spektrum af ingeniørfagligheder. 

Teknologiimplementering og innovation er centralt for DTU’s virke og for den forskel, som DTU som universitet gør for samfundet. DTU Engineering Technology bidrager til dette med et særligt fokus på praksismødet

Gennem virksomhedssamarbejder i undervisningen, studenterprojekter og på medarbejder-niveau, arbejder vi systematisk med at udvikle værktøjer og metoder til implementering og hands-­on overførsel af teknologi og ingeniørfaglighed gennem nye produkter og løsninger. Engineering Technology er den term, som bruges internationalt om netop det praksisrettede og anvendelsesorienterede fokus inden for ingeniøruddannelse og -forskning.

Aktiviteterne på DTU Engineering Technology er organiseret i 11 faggrupper, som arbejder med teknologimplementering i praksis inden for en vifte af ingeniørfagligheder. 

DTU Engineering Technology står for

  • fokus på praksisnær innovation
  • fokus på første job mere end sidste eksamen
  • uddannelse med erhvervslivet i fokus
  • videreuddannelser, der følger med forandringerne i samfundet

DTU Engineering Technology har adresse på DTU Ballerup Campus, som rummer dedikerede faciliteter til hands-on-laboratorieundervisning, integrerede projektforløb med undervisere om udvikling og prototyping samt udviklingsprojekter med SMV’er.

Alle diplomingeniøruddannelserne har praktikforløb i virksomheder. Og 95 procent af de afsluttende diplomingeniørprojekter ved DTU Engineering Technology udføres i samarbejde med virksomheder.

 

https://www.biosustain.dtu.dk/danish/sitecore/indhold/institutter/engineering-technology/engineering_technology_old/forside/om-dtu-engineering-technology
26 APRIL 2025